Der sker ikke så meget i haven i øjeblikket - og dog...

Erantis og vintergæk blomstrer

og det pibler op med spirer både her og der.

  

Der er også lidt andre blomster.

Mahognibusken har rigtig lavet til til forår.

  

Og der er blomster i græsplænen.

Lyngen som jeg købte for 1½ år siden blomstrer også.

------------------------------------------------------------------

Jeg gik lidt rundt og kiggede på mine gamle træer. For godt 12 år siden var der en, der sagde: Fæld det skidt - de er gamle og fulde af sygdom.

Tja - han havde sikkert ret - men de bærer stadig til overflod - de giver skygge, smukke blomster og liv ---- og så er de smukke i deres forfald.

  

Søen er isfri - for det meste - vi har jo haft så lidt frost.

Jeg kom til at tænke på linierne:

Og søen blank og rolig står
med himlen i sin favn...

  

Efterårets forsømmelse er helt skulpturel.

Og det er sådan syrenknop også.

Hvad er det? Jo, det er rabarberne, der rører på sig.

Og så til de billeder, jeg gerne ville have taget:
1. Solsortene, der har travlt med at spise æbler og skrabe efter kryb i de visne blade ---- men de gemmer sig, når de ser mig - og så sidder de i deres skjul og skælder mig ud.

2. Mågerne, der leger på opvindene - men de er så hurtige. Det blev kun til et enkelt forkølet forsøg, og en krage i naboens bøgetræ.

  

Himlen bag mågen blev brugt som baggrund - jeg synes farven kendetegner tiden lige nu: Grumset grågrøn *GGG*

Min fisk har fået nye snore - ja, jeg ved det - frygtelig farve - men det var det eneste jeg havde i kunststof. Naturgarn holder kun så kort.

Inde i vinterhaven har husfreden fået nyt liv.

Den er kravlet ind under potten og kommer ud med de yndigste små grønne blade på den anden side. Naturen er forunderlig - også selvom den er indendørs i en plasticbakke. 

Til forsiden.

Næste side