Så kom vi forbi kyndelmisse.

Det har været koldt de sidste par dage - ikke ifølge termometeret - det har
kun sagt omkring frysepunktet, men blæsten har været bidende kold.

Siden sidst har jeg fulgt vintergækker og erantis - og glædet mig over fuglene.

Løgplanterne er ikke helt så langt fremme i år som sidste år ved denne tid.

Så langt var påskeliljer, vintergækker og erantis d. 23/1

  

Der er ikke sket noget særligt med påskeliljerne - men så langt er de andre nu.

  

Man kan så småt begynde at se farven på krokus.....

......og hyacinterne nyder godt af at stå i læ ved muren.

Der er kommet et lille drys sne.

Det ser da rigtig kønt ud

Knopperne på træer og buske er blevet synlige - mere eller mindre.

  

Den her knop er nu fra sidste år.

Jeg har haft gæster, og så bliver der jo lidt rester til fuglene.
Rugbrød er ikke i særlig høj kurs hos nogen - men rågerne kan da spise det -
af mangel på bedre.

Det her er ikke en italiensk solsort *GGG*

Nu i eftermiddag havde jeg en dejlig oplevelse.
Pludselig var der en hel flok halemejser i haven.
Jeg prøvede at tage nogle billeder - de blev ikke særlig gode - for det
var allerede ved at blive mørkt.

De har et meget gennemtrængende "pip", og det var en helt særlig oplevelse at
stå der midt i haven, mens de susede om ørerne på mig.

Forsiden

Næste side