Børnebørn med på besøg ved Højby sø!

Det var flot vejr d. 5. juli, så da frokosten var spist i haven besluttede vi, at vi skulle køre en tur,
og da jeg jo er vild med Højby sø, så kom turen til at gå dertil.

Først kørte vi til den gamle pumpestation - der er da også flot, men der var ikke
rigtig nogle fugle indenfor rimelig afstand.

Der var et svanepar med store unger - men langt væk.

Sjovt at se, hvordan flyverne har krydset himlen og efterladt lange skyer.

Efter at have hygget os lidt på den side af søen, kørte vi til Højby.
Bilen blev efterladt ved Shell - hvor vi også købte en is og en pose krydderboller.
Og så gik vi ned til søen.

Lige da vi kom var der kun et par blishøns ved "vadestedet", men....

..... det ændrede sig hurtigt, da det rygtedes, at der var mad i farvandet.

  

Man kan ligefrem se kølvandsstriberne fra de tililende ænder.

De store ællinger var så tillidsfulde, at pigerne kunne fodre dem med hånden.

Da der ikke var flere krydderboller gik vi videre.

Der, hvor jeg sidst mødte svanen med unger, mødte vi hende igen
- men denne gang var hun i vandet.

Det lykkedes dog at få nogle ret gode billeder af hende og ungerne.
At det er den samme lille familie er helt sikkert, for den ene af ungerne er hvid,
men der er kun 5 unger tilbage.

Mens vi stod og så på svanerne kom en lille flok små ællinger forbi - helt uden
mor og far. Det gik rask tværs over søen - så man må da håbe, at de har fundet mor.

Og så fik jeg et billede af et kønt insekt - en eller anden slags guldsmed.

Det var en hyggelig tur - og så drog vi hjemad til bilvask og grillmad.

Tilbage