Jeg tog til Højby sø d. 20/6.

Som jeg plejer havde jeg været hos Shell og købt brød - og turen var den samme som sædvanligt.

Ved "vadestedet" var der ænder og blishøns.

Blishønseungerne var blevet meget store, men mor blishøne hentede stadig brødet og gav det til de små.

Der var også nogle ællinger, men de var blevet store.

Det var dog tydeligt, at de var mindre sky end de voksne ænder

Jeg gik den sædvanlige tur - og nød det kønne landskab og stilheden.

Dunhamrene har fået nye blomster.

Der var mange fugle på søen.

Jeg fortsatte ned mod det sted, hvor jeg havde taget
et billede af en stående svane, sidste gang jeg var på søtur.

Og pludselig.......

...... stod hun der foran mig med sine unger.
Hun hvæste og gjorde mig klart, at det var dertil og ikke længere.
Jeg var få meter fra hende - og trak lidt ud til siden bag et træ.

Lysforholdene var elendige - men da jeg var gået om bag træet accepterede
hun min tilstedeværelse - så jeg stod der bare - tog det ene billede efter det andet,
men stod ellers helt stille i 15- 20 minutter.

Ungerne kravlede ud og ind under hendes vinger.

En af dem hoppede i vandet - og de andre var også på vej, så der blev almindeligt opbrud.

Man skal lige klø sig lidt inden vandgangen.

Da de alle var kommet i vandet kunne jeg tælle dem. Der var 6 - 5 grå og en lysere.

Og så var de væk.

Der var mange andre fugle på søen - men de holdt sig på afstand.

Jeg gik tilbage - kiggede lidt på alle de blå libeller - der selvfølgelig ikke
ville fotograferes - og nåede tilbage til det sted, hvor jeg havde sat min cykel.

Og hvem kom der - frem bag sivene?

Alle de små og deres mor.

Hvor heldig har man lov at være? Lyset var godt - jeg kunne komme tæt på - og
hun virkede helt tryg ved mig.

Hun kom helt hen til kanten, da jeg kastede brød ud.

Det var en nydelse at stå og se de små futte rundt om hinanden.

Jeg var ved at løsrive mig - da svanefar kom brusende ude fra højre.
Han hvæste også lidt - men lidt brød fik også ham til at falde til ro.

Og så stod jeg der igen - og nød synet.

For mig en naturoplevelse af de allerstørste.

Og så gik turen hjemad.

 

Forsiden