Så blev det marts.

Vi har startet måneden med storm og regn! Præcis som februar sluttede!

Dorthealiljerne står stadig flot - så jeg skulle lige have et nærbillede.

Køn blomst - men hvad er det........

..... jo, sørme jo - det er en krible-krable. En bladlus, vil jeg tro.

  

Krokus lyser op - men de har heller ikke godt af al den storm og regn.

Et af naturens kunstværker.

  

De små påskeliljer er pludselig blevet synlige. De har ellers været gemt under bladene!

    

De store er blevet meget store - men dem i potten ved hoveddøren er snyd. De er købt sådan.

  

Syren og rabarber har også forårsfornemmelser.

Hyacinterne tror vist at det allerede er forår.

Den blå anemone. Jeg ville ikke beskære billedet, for det er malerisk som det er.

Stormen og regnen har gjort deres arbejde grundigt
 - her er de sørgelige rester af elefantgræsset.

Jeg har set hejren ved min sø - og troede, at alle fiskene var væk,
men i dag har jeg set en, så måske er de der alligevel - godt gemt.
Der er i hvert tilfælde en rigtig stor frø, for den tog en svømmetur, da
jeg måtte puste overløbet (den hvide slange) ud, fordi den var stoppet.

Forsiden

Næste side