Elsdyrsgade 16.

Det er ikke så ligetil at bryde op og starte et nyt sted.

Men sommetider er det nødvendigt, og så er det godt, at man er heldig og får et sted, hvor man kan slå sig ned.   For min søn blev det i Nyboder.

Jeg ankom med toget til Østerport station d. 17/3 - 2007

- helt uvidende om at det var i Nyboder han skulle bo.

Og uvidende om, hvad Nyboder faktisk er for noget - jeg kendte kun navnet.

Men jeg blev hentet - og så fandt jeg ud af det.

 

Christian firtal står og tager imod.

Ned ad Kronprinsessegade - forbi Krokodillegade, Delfingade

- og der ligger så Elsdyrsgade.

Det er lidt sjov, for gadenumrene er ikke lige på den ene side og ulige på den anden.

De er fortløbende.

Man skal godt nok være vågen, for alle huse og døre ligner hinanden -

så det er da godt, at der er navn på døren.

Det er standard med sådan et messingskilt.

Entreen er fælles med ovenboen.

Husrækken i Elsdyrsgade er - efter hvad jeg kan læse mig til - bygget lige inden 1760.

Den blev i starten kaldt Elsdyrslængen.

Hvert "hus" var beregnet til 4 familier - 2 familier oppe og to nede. Med fælles køkken - og så havde de alligevel plads til lejere, men så tog man også loftrummet til hjælp.

Men efter hvad jeg har læst, så har det været byggesjusk fra starten.

Gulvet var ler - eller sten, skillevæggene var bare brædder og loftet var så dårligt, at når de gik på 1. sal, så dryssede det ned til dem nedenunder.

      

Fra entreen kommer man ind i køkkenet - hvor også brusekabinen har sin plads.

Billederne er taget efter at køkkenbordet var blevet ryddet og rengjort - der var nogen, der havde brugt det til malerværksted - så der skulle lidt knofedt og grundrens til.

Køkkenet er et gennemgangskøkken - det vil sige, at ovenboen har fri adgang gennem køkkenet og ud i haven. Det gør det sikkert meget spændende at gå i bad :-o

Men man må jo håbe, at det ikke bliver så tit.

Lejligheden består af stue med gaskamin og to værelser.

  

Så bliver der malet i værelserne.

I stuen er der niveauforskel på gulvet. Og bjælkerne er brune i den ene ende og hvide i den anden.

Der er ikke særlig højt til loftet - så Ejner skal passe på hovedet.

Der er et vindue i hvert værelse - og 4 i stuen.

Smart møblement - men det virkede.

 Til hvert hus hører en lille have og 1/4 skur.

 

 

Husene er fredede, så der er meget strenge bestemmelser om, hvad man må og ikke må!

Men vi nåede faktisk meget på de ca. 22 timer, vi arbejdede i den weekend

- nu knokler Ejner videre - så han kan få det til at ligne et hjem.

d. 22/3 - 2007.

Nu begynder det så småt at tage form!

Sofa, seng og fjernsyn -- og en omvendt spand som bord.

Støvsugerkassen gør stadig god gavn.

d. 23/3 lagde han tæppe på i soveværelset - og satte lampe op over sengen.

Så nu kan han roligt overnatte i sin hybel.

Der er også kommet et lånt fjernsyn indenfor

- men det er nu stadig støvsugerkassen, der leger bord.

Læg endelig mærke til billedet i vinduet - en ny måde at indramme fotos på! :o)

Så blev det lørdag igen - d. 24/3 - Der er godt nok sket noget på en uge.

Hvor søren er støvsugerkassen?

Hyggen er ved at sprede sig - lidt. Men der er kommet nyt billede i rammen.

Det andet var bedre.

Lidt lånte møbler og et par lamper - og lys i vinduet.

Jo, det begynder at ligne et hjem!

Lidt nyt skal der vel til!!!

30/3 - 2007

        

Et kig op og ned ad gaden - og en ganske køn gadelygte.

   

Køkkenet er blevet malet.

man kan se, at der hvor køleskabet står har der engang været ildsted.

    

Smukt og fredet gulv?????

   

Det pynter med et tæppe og lidt på væggene.

   

Frodighed i haven - den skal nok blive grøn!

   

Græsplæne???? Og så holder han masser af røde høns *GGG*

Det "nye" Nyboder