Morgendisen lå over landskabet

Græsset var vådt og træerne dryppede af væde, men jeg kørte alligevel
en tur til søen på vej hjem fra job.

Det kom jeg ikke til at fortryde.

Selvom det var tåget, så var solen ved at få magt. Det var sjov at se,
hvordan alle spindelvæv blev synlige på grund af tågen.

Sådan et spindelvæv er jo et helt mesterværk.

Der er stadig massevis af ænder og blishøns - jeg så også en rørhøne, men
de er så svære at få billeder af - de gemmer sig. Og bænken indbød ikke ligefrem til
at sætte sig på og vente.

Derimod er alle svaneungerne væk - så nu må jeg vente til næste år - og håbe,
at der kommer et nyt kuld.

Efterårsfarverne er ved at vise sig.

Hvidtjørnen bugner af bær.

Der er utrolig mange gæs - når en flok letter og flyver væk - så kommer en ny.

Svanen ser ud on om den patruljerer ingenmandsland mellem gæs og måger.

Jeg havde godt læst, at skarver kunne have hvidt bryst - nu har jeg også set det.
Den ligner en pingvin.

Den her skarv sidder vist til tørre.

Og så er der hejrerne.

Jeg så 4 på en gang - og de er godt nok store, når de kommer tæt på.

Så gik turen hjemad.

Forsiden